layoutelementlayoutelement
 

Teater Fluks: Flygtning transportable

Anmeldelse skrevet af: Asta Silkjær, 16 år og elev på Horsens Statsskole

En og en træder vi ind bag i varevognen. Det første glimt af indholdet, får hver enkelt til at holde et kort stop, inden vi fortsætter og sætter os på træbænkene i siderne.
 
Her møder et gennemborende blik hver af os, det indeholder så meget forvirring og kræft, at man ikke kan holde det ud længe. De lukker porten til. Alt er mørkt. Stykket er allerede i gang. Vi sidder 17 mennesker klemt sammen. De næste 40 minutter kan vi ikke komme ud. To lys tændes.

 
Vi får fortalt, hvordan de to skuespillere igennem deres teaterproces, har prøvet at få en forståelse af, hvad det vil sige at være flygtninge. Dog er det eneste de har fundet ud af, at det er en umulig opgave. Alligevel mener de, at følelserne der opstår under en flugt, er en følelse de fleste har oplevet før. Følelsen af ikke at føle sig hjemme, det øjeblik hvor man pludselig har pakket alle nødvendige ting, og bare vil flygte væk fra alt. Hvor utrolig skræmt og ensom man kan føle sig.

Alt går pludselig stærkt! Der er skift mellem flygtningehistorier og deres egen teaterproces. En rytme begynder at tage form, den forstærker følelsen af at være flygtning. Det viser sig, at stykket ikke kun handler om, hvordan det er at være i situationen, men også hvor svært det er at forstå, hvordan det er, at flygte igennem samtlige lande i verden, uden at være sikker på hvordan det ender. Hvem kan man stole på? Hvor hører man til?

Iscenesættelsen er realistisk og næsten over i det naturalistiske, hvilket er tankevækkende, da det virker mere overdrevet. Men virkeligheden er egentlig, præcis som det spilles. Skuespillet i sig selv er utrolig godt, det sætter tankerne i gang, og det at det foregår i en varevogn, gør det muligt for publikum at leve sig mere ind i stykket.

En meget betydningsfuld effekt er lyset. De to lygter, som er lyskilde for alt lys i vognen, er i bevægelse næsten lige så meget som skuespillerne selv. Stykket afsluttes, ved at lyset slukkes. Alle holder hinanden i hænderne, imens varevognen kører afsted. Der er helt mørkt, det hele bumler, og sanserne kører rundt i luften med vild fart.

Under hele stykket bliver der ikke brugt andre rekvisitter end et par løg, et stearinlys, en båndoptager med lyden fra en gladere tid, lygterne og varevognen selv. Det giver en god effekt, at der ikke er de store rekvisitter at gøre brug af. Under hele stykket er skuespillerene iført en sort kedeldragt hver især. I det minder de om to fangere, hvilket de på en måde også er inde i vognen.

Da man tager hjem og bevæger sig væk fra varevognen, flyver tankerne rundt i hovedet. Hvordan mon det i virkeligheden er at få en lyskegle i hovedet gang på gang og blive stillet en række spørgsmål, du er nødt til at svare rigtigt på?

Indholdsansvarlig Ditte Felding, dfe@horsens.dk  
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Teaterfestival
Horsens Kommune - Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4 - 8700 Horsens
Tlf.: 7629 2308
teaterfestival@horsens.dk