layoutelementlayoutelement
 
Foto: Gudmund Thai

Folketeatret: Hunden er rask

Anmeldelse skrevet af: Astrid H. Liljegren, gymnasieelev på Horsens Statsskole

Jeg finder mig til rette i det lille lokale, hvor ca. 100 publikummer sidder tæt stuvet sammen på bænkerækkerne. En spinkel rød stol står alene på scenen, mens bagvæggen er fyldt med gamle propagandabilleder fra Sovjetunionen. Landets nationalsang fylder rummet og får mig med sin klare ryst til at føle mig ubeskriveligt lille. 

På et øjeblik bliver lokalet kulsort. Pia Rosenbaum gør entre og sætter sig forsigtigt på stolen. Uden varsel begynder hun at tale med en mørk og skrækindjagende stemme, for så at vende sig og synke sammen af rædsel. ”Nej! Nej!” råber hun skingert. Sådan skifter det frem og tilbage, og man bliver som publikum hurtigt klar over, at en grum afhøring finder sted lige for øjnene af en.

Et øjeblik senere rejser hun sig muntert op og præsenterer sig selv som Sonja Drissen (alias Sofa Tyndskid, men det er en helt anden historie), datter af en overlevende fra belejringen af Leningrad og et medlem af kommunistpartiet, som aldrig diskuterede politik i hjemmet. Hvert år fejrede hendes familie og deres bekendte kattens dag for at markere, hvordan bl.a. moderen undgik sultedøden ved at spise en kat. Denne aften om året blev alle sorger og pinsler glemt til fordel for fest og napoleonskager.

Vi får fortalt, hvordan Sonja vokser op i Leningrad med kommunismen og dets rædsler evigt lurende i baghaven. Moderen bliver lam, og faderen rejser, men livet fortsætter sin gang. Dvs. indtil det øjeblik, hvor Sonja og hendes mor bliver kaldt ind på det lokale posthus og bedes forklare et brev fra mosteren kun indeholdende ordene ”hunden er rask”. De frygter for deres liv, men undslipper med nød og næppe KGB, kommunismens slimede og skjulte monster. Dog bliver det langt fra sidste gang, de to verdener støder sammen. Fra den dag optrappes konflikten langsomt mellem det totalitære styre og Sonja, som på samme tid elsker og hader sit land, indtil hun en dag i Danmark modtager et indrejseforbud til Sovjet på 14 år. 

'Hunden er rask' er en yderst autentisk og bevægende forestilling, som formår at ramme mange tangenter på en gang. Det er historien om sorg, frygt og kærlighed, men også om jagten på mayonnaise, grønne ærter og tjekkisk litteratur i en tid, hvor fattigdom og stikkere er hverdagskost. Pia Rosenbaums præstation er intet mindre end fremragende, og det er næsten skræmmende, hvordan hun i løbet af forestillingens 85 minutter formår at forvandle sig til bl.a. uvidende lille pige, sadistisk skolelærerinde og sørgende mor. 

Forestillingen er hele vejen igennem gennemsyret af galgenhumor, og ved vejens ende føles det næsten, som om man selv har boet i USSR for en stund. Uden selv at have været der, føler man sig pludselig meget klogere på virkeligheden bag den anden side af jerntæppet såvel som nutidens diktatoriske stater. 

Intet mindre end et sublimt stykke med fantastisk formidling og historie.

Indholdsansvarlig Ditte Felding, dfe@horsens.dk  
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Teaterfestival
Horsens Kommune - Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4 - 8700 Horsens
Tlf.: 7629 2308
teaterfestival@horsens.dk