layoutelementlayoutelement
 
Foto: Gudmund Thai

Folketeatret: Hunden er rask

Anmeldelse skrevet af: Lady og Nicoline, gymnasieelever på Horsens Statsskole

Rummet er lille og mørkt, lyset skinner på publikummet, vi sidder med sammenknebne øjne og undrer os over, om det er os, der er forestillingens midtpunkt. Herefter bliver lyset rettet mod scenen, og Pia Rosenbaum træder frem. 

Med kun en stol, en samling af billeder og noget lys formår Pia Rosenbaum helt alene, at fange publikums opmærksomhed. Hun sætter sig på stolen midt på gulvet og begynder fortællingen om starten på 2. verdenskrig.

Det tårervækkende samt humoristiske teaterstykke 'Hunden er rask' handler om russeren Sonja fra Leningrad, og hendes fantastiske fortælling om hendes liv under den kolde krig.

Skuespilleren Pia Rosenbaum, som spiller Sonja, starter ud med fortællingen om hendes barndom, hvor hun fortæller om nogle sjove og mindre sjove episoder. Pia formår at holde på publikums fulde opmærksomhed. Pia får stykket til at virke levende, med hendes beskrivende og realistiske performance. Mens vi følger Sonjas liv, bruger Pia alle de redskaber, man nu kan få på scenen. Hun trækker skufferne ud af væggen, og der er mange forskellige genstande.

Gennem tiden bliver Sonja forelsket. Hendes første ægteskab førte til en skilsmisse, noget tid efter hendes første barn døde. Hun lever derefter livet som en rolig og ung kvinde, hvor hun gennem tiden møder forhindringer i livet. En dag ser hun på universitetet, en gruppe mennesker, der ser anerledes ud, og føler at hun bliver nød til at tale med dem. Hun finder ud af, at de er danskere, og bliver forelsket i danskeren Ole. Pia udfører meget akavede scener, men hun spiller professionelt og lader ikke utilpasheden stå i vejen for at gennemføre stykket. Hun bliver gift med Ole, og flytter til sidst til Danmark, hvor hun fortsætter sit nye liv og opbygger en fremtid i DK.

Pias overbevisende skuespilpræstation var fantastisk. Stykket tog 85 minutter, men når man er derinde og ser stykket, skulle man tro, at det var kortere, og det siger meget om spændingen. Publikum sad halvdelen af tiden ude på kanten af bænken og ventede spændt, mens hun fortalte om sit liv. Dør barnet? Bliver hun gift? Får hun rejsetilladelse? Lyset, musikken og Pias stemme blev meget afhængig af historiens opbygning og stemning. Hver gang noget var sørgeligt, var hendes stemme rolig, lyset var dæmpet og alt stille. 

Alt dette førte til en ekstraordinær oplevelse, og det var uden tvivl en af de bedste.

Indholdsansvarlig Ditte Felding, dfe@horsens.dk  
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Teaterfestival
Horsens Kommune - Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4 - 8700 Horsens
Tlf.: 7629 2308
teaterfestival@horsens.dk