layoutelementlayoutelement
 
Foto: Carsten Snejbjerg

Uppercut Danseteater: I AM

Anmeldelse skrevet af: Lea Rasmussen & Emma Hedeager, gymnasieelever på Horsens Statsskole

Nervepirret, imponeret, fænget og overrasket kan alle beskrive den følelse vi sad tilbage med da vi havde oplevet teaterstykket I AM, som blev spillet på kildegade 8.
  

Vi falder med Alice ned gennem hullet og havner i en eventyrlig og forunderlig verden. Vi bliver ført igennem et identitetseventyr inspireret af ”Alice i eventyrland”. Stykket er en blanding mellem moderne dans, breakdance og fysisk teater som bliver udført af utrolig dygtige dansere og performere. 

Stykket blev spillet af Fatih Berber, Lukas Larsen, Mark Philip Mouritzen, Mikael Santana og Stephanie Thomasen som hver og en formår at komme helt ud til publikum og inddrage de små på allerførste række. Forestillingen var ikke på noget tidspunkt uinteressant at kigge på, der var altid noget som kunne optage vores opmærksomhed. 

En speciel scene vi kommer til at tænke tilbage på er scenen hvor de parodierede at spille trompet til et jazz lignende nummer. Vi fik selv lysten til at springe op fra stolen og danse med, da det var livsglad og underholdene. Noget der specielt optog vores opmærksomhed var lydmanden der iførte sig en kaninmaske og levede sig fuldt ud, ind i dansen. Det var, synes vi, med til at give prikken over i’et. 

På scenen stod få rekvisitter fra starten, som f.eks. sofaen, der blev brugt og vendt på alle mulige utænkelige måder. Forestillingen havde en flot rød tråd igennem hele stykket, et eksempel kunne være hatten. Hatten blev brugt både i starten som indgang til eventyrlandet eller som kaninhullet, som vi kender det fra det traditionelle Alice i eventyrland, men også til slut hvor jagten går ind på hatten, for at komme ud igen. 

Vores forventninger inden stykket var ikke andet end vi havde glædet os til at opleve en forestilling blandet af teater og dans. Vi blev meget glædelig overrasket da de eneste replikker vi hører er ”grin, ja, nej osv.” Det fungerede rigtig godt og det fik publikum til at holde fuld koncentration. 

Indholdsansvarlig Ditte Felding, dfe@horsens.dk  
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Teaterfestival
Horsens Kommune - Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4 - 8700 Horsens
Tlf.: 7629 2308
teaterfestival@horsens.dk