layoutelementlayoutelement
 
Foto: hvid støj sceneproduktion

hvid støj sceneproduktion: CUT//

Anmeldelse skrevet af Isabella Marcussen, gymnasieelev på Horsens Statsskole

I skuespillet har vi kun en skuespiller, som spiller alle roller i stykket.

Forestillingen omhandler en ung pige, som snart skal konfirmeres. Hun har det svært socialt i skolen, og derfor benytter hun selvskade. Hendes bedste veninde, som hun flere gange i stykket, har telefonopkald med, prøver at overbevise hovedpersonen om, at selvskade ikke er vejen ud, og at det er vigtigt at moreren får noget af vide.

Under forestillingen diskuterer hovedpersonen med sig selv, om hvordan hun skal få det fortalt til sin mor. Hun bruger meget forskelligt kropssprog, for at få tilskuerne til at forstå hendes tanker og følelser.

På scenen ser vi en dynge madrasser, stablet op. Det første vi ser i stykket, er pigen som sidder bag madrasserne, og hendes hår kommer svingende frem. Madrasserne bliver brugt, som forskellige rekvisitter i stykket, både i kirken og der hjemme. Endnu en vigtig rekvisit, som bliver gjort brug af, er hendes telefon. Telefonen bliver brugt til opringning af veninden, og vi hører dermed en stemme fra højtalerne.

Hun har tøj på i farverne, som madrasserne, og handsker på, som dækker hendes sår på armene, så vi hele tiden vil blive mindet om at der er noget hun skjuler.

Lyset har forskellige farver, alt efter hvilken scene der bliver spillet. Når hun cutter er der fx mørkt og dystert lys, mens når hun er i kirken, har vi hvidt lys.

Jeg synes at teaterstykket var rigtig godt, og havde nogle gode effekter, ved brug af kun en skuespiller, og den måde vi kunne føle hendes dramatiske situation, ud fra hendes dans og mimik. Publikum blev rørt at stykket, og man kunne selv mærke hjertet banke en ekstra gang, undervejs. 

Indholdsansvarlig Ditte Felding, dfe@horsens.dk  
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Teaterfestival
Horsens Kommune - Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4 - 8700 Horsens
Tlf.: 7629 2308
teaterfestival@horsens.dk