layoutelementlayoutelement
 
Når det skærer i hjertet
Foto: Kim Sørensen

Teater Kompas: Når det skærer i hjertet

Anmeldelse skrevet af Louise Kyhn, gymnasieelev på Horsens Statsskole

I et lille lunt lokale, med stole i en halvcirkel, var der dannet en scene af en sort presenning med fire lamper på i hvert sit verdenshjørne. 

Et par stiletter hørtes på trægulvet og lyset blev slukket. Den ene lampe blev tændt og en kvinde i fin nederdel og skjorte kom til syne. Hun begyndte at gå frem og tilbage i en firkant, mellem lamperne, imens hun skiftevis tændte og slukkede for dem.

Imens dette skete sad der en ung pige på en stol i midten af scenen. Hun fortalte om at de skulle lave et selvportræt af deres liv i drama på hendes skole, og at hendes liv var som en film inde i hendes hoved, som bare ventede på at komme ud.

Men hun fortalte også at det var svært, fordi der var sat et spejl foran hendes hjerte, som bare ventede på at blive knust i tusindvis af stykker så hun kunne tage en af splinterne og skærer sig selv dybt i hjertet.

Med andre ord var dette et rigtigt flot spillet stykke om hvordan selvskade foregår, og om hvordan f.eks ens kæreste kan påvirke en til at flygte fra problemerne, mens ens mor prøver at hjælpe og lytte til problemerne, og få datteren til at få professionel hjælp. 

Men da datteren bliver tvunget af moderen til at besøge en psykolog, ender hun kort tid efter på skadestuen, da det er for stor en belastning for hende at hendes mor spørger ind til hende, og at hun skal fortælle en fremmed om hvordan hun har det. For hun ser egentligt helst at folk lader hende være i fred, og man kan jo ikke hjælpe nogen som ikke ønsker at blive hjulpet. 

Dette stykke vil så vidt det kan gerne ligge sig op af virkeligheden så meget som muligt og nå ud til publikum, og fortælle os at det er okay at komme ud med vores frustrationer, og at man nogle gange har brug for at få fjernet den tunge sten indeni, og blive fri som en sommerfugl. 

De 3 skuespillere formår virkelig at komme helt ud til publikum, og fange deres opmærksomhed. Og jeg selv personligt blev ramt helt indeni, og følte at man kunne sætte sig selv ind i situationen, og det var fantastisk godt iscenesat og gennemspillet.

Indholdsansvarlig Ditte Felding, dfe@horsens.dk  
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Teaterfestival
Horsens Kommune - Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4 - 8700 Horsens
Tlf.: 7629 2308
teaterfestival@horsens.dk