layoutelementlayoutelement
 
Foto: Jesper Frølund Hansen

HiLS DiN MOR: Old School - New School

Anmeldelse skrevet af Sofie Smedegaard og Astrid Sølager, gymnasieelever på Horsens Statsskole

Med kun et fløjt er stykket Old School New School nu i gang. Nikolas er flyttet til byen, og er lige startet i 9.klasse. Nikolas er bøsse, men han har ingen problemer med det, han har derimod store problemer derhjemme. Han møder sin klasselærer Jan. Jan forsøger ihærdigt at hjælpe Nikolas med hans problemer og skolen, men i forsøget på sin hjælp, gemmer der sig bag facaden en anden Jan, end den han prøver at være. 

Stykket er meget minimalistisk sat op, med en lang gang imellem det siddende publikum. Publikum er placeret på små puder på hver sin side af scenen, mens Andreas Berg Nielsen og René Benjamin Hansen leverer et fantastisk skuespil. De formår at fange publikum samtidig med, at de gør opmærksom på samfundsrelevante temaer som forekommer i stykket.

Da skuespillet foregår i begge ender af salen, så kan publikum ikke undgå at følge med i de intense diskussioner og kampe mellem Jan og Nikolas.

Publikum bliver en del af skuespillet gentagende gange, da de bliver inddraget, som statister.

På de 40 minutter formåede instruktør Mikkel Flyvholm og de to skuespillere, at gøre et rigtig godt stykke arbejde, ved at sætte fokus på flere tabuer, som homoseksualitet, vold i hjemmet, og hvordan man kan føle sig tilsidesat og ignoreret af andre, især fra familiens- og samfundets side.
Indholdsansvarlig Ditte Felding, dfe@horsens.dk  
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Teaterfestival
Horsens Kommune - Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4 - 8700 Horsens
Tlf.: 7629 2308
teaterfestival@horsens.dk