layoutelementlayoutelement
 
CoreAct & Carte Blanche: Beskæring (Foto: Willy F. Hansen)

CoreAct & Carte Blanche: Beskæring

Anmeldelse skrevet af: Cecilie, Rose og Frida gymnasieelever på Horsens Statsskole

Salen er helt stille, med spotlight kun på Helene Kvint og Anika Barken, som spiller i den fantastiske forestilling - Beskæringen. Vi mødes alle sammen ved håndværkerforeningen på Tobaksgården, hvor CoreAct og Carte Blanche trækker os stille og roligt med hen et sted, hvor tid og rum opløses.

Forestillingen starter ud med fortællinger om ældre personer, som de har mødt gennem barndommen. Gennem forestilling trækker de os også igennem en masse billeder taget af Willy F. Hansen, som han har taget gennem 70 år. Billederne viser os, hvor meget vi ændrer os gennem tiden, og hvor smukt alt kan se ud på ydersiden, men bag facaden alligevel skjuler noget dystert.

Vi fik set svaner, der var stillet op på række, hvorefter skyggerne blev lyst op på et forhæng, der var trukket hen over scenen. Disse svaner symboliserer vi som alderdom, hvordan vi forandrer os gennem årene, og bevæger os videre gennem livet. De gør utrolig meget ud af, at alle disse skygger og billeder skal komme til live, og at vi ser dem på en anderledes måde.

Alt dette får Helene Kvint og Anika Barken vist gennem smukke billeder. De bruger mange rekvisitter, der får forestillingen til at blive levende. På samme tid kunne forestillingen til tider forvirrer os, da der blev brugt mange urealistiske rekvisitter bl.a. en vædder maske. Vi fik ikke helt forståelsen med, hvorfor brugte de denne maske, og hvad var meningen med den?

Men samlet set fik de trukket publikum med ind i forestillingen. Skuespillerne kom helt tæt på, og det hele blev meget virkeligt og spændende. Det var en utrolig unik og tankevækkende forestilling som skabte meget nærvær, og som satte fokus på vigtige emner.

 
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Teaterfestival
Horsens Kommune - Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4 - 8700 Horsens
Tlf.: 7629 2308
teaterfestival@horsens.dk