layoutelementlayoutelement
 
CoreAct & Carte Blanche: Beskæring (Foto: Willy F. Hansen)

CoreAct & Carte Blanche: Beskæring

Anmeldelse skrevet af: Cecilia gymnasieelev på Horsens Statsskole

Hundredvis af billeder med forskellige motiver bliver spredt ud på de mange lærreder, der er sat frem på gulvet. Billeder som morfaren til den ene kvinde i skuespillet har taget, han var gartner i København for mange år siden, og har samlet billeder der er kategoriseret til det mindste hele livet. Men han er væk nu, og han var væk lang tid før han døde.

Vi får små udklip fra de mange historier de to skuespillere har samlet på plejehjem rundt i landet, pigen i huset fra Færøerne, damen der ønskede sig et leksikon, men i stedet fik en rød kjole, og utallige andre historier.

Der er utallige små historier fortalt gennem morfarens billeder, rekvisitter der kommer på scenen, musikken der kører i baggrunden. Det føles som at være i hovedet på en person med demens, og springe rundt i deres minder. Man får følelsen af at sidde i 1960’erne når musikken fra dengang spilles til billeder af de dengang unge mennesker der fjoller på stranden. Men ligeså hurtigt som man ser billederne er de væk igen, og det illustrerer hvordan hovedet er for en dement på en meget smuk måde.

”De sagde, Ida, du bliver til noget, men så blev jeg til noget helt andet”, er et af de humoristiske indblik vi får gennem forestillingen. En gammel dame der veksler mellem at synge og at snakke. Vi ser hende først tale, og bagefter sidde og lege med en masse svaner, det giver ingen mening, at hun får rakt den ene svane efter den anden, hun sidder og kæmper med at placere dem på en lang række. Det hele giver dog mening ligeså snart lyset er slukket, og de danner et smukt lysbillede på forhænget af tyl stof.

Det er en smuk forestilling, der fint får illustreret hvordan hovedet for en dement er, og hvordan omgivelserne behandler dem. Der er personlighed over det, da den er bygget op om billederne af den ene skuespillers nu afdøde morfar. Hun fortæller os til sidst at hendes mor også er blevet dement, og der bliver vist hvordan demens ser ud som vi udefra ser det. Det er en forestilling der giver meget at tænke over, og det er udført på en utrolig smuk måde. For hvem er man når man ikke længere kan huske sit eget liv, og man ikke længere kan genkende de minder og personer der er i hovedet hele tiden?

 
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Teaterfestival
Horsens Kommune - Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4 - 8700 Horsens
Tlf.: 7629 2308
teaterfestival@horsens.dk