layoutelementlayoutelement
 
Graense-Loes: It's all my fault (Foto: Per Morten Abrahamsen)

Graense-loes: It's all my fault

Anmeldelse skrevet af: Ida, gymnasieelev på Horsens Statsskole

”Midt i en verden af overforbrug, klimakatastrofer og teknologiske vidundere kan det være komplekst og paradoksalt at blive voksen." Jeg var sammen med to af mine veninder inde og se ”It´s all my fault” af Graense-loes på Horsens Ny Teater søndag d. 18 september. Jeg havde ikke nogle store forventninger til stykket, men sikke en forestilling! Jeg har aldrig været typen, der har set så meget teater, men stykket af Graense-loes ramte mig på en god måde. Stykket er lavet af Graense-loes og der er to skuespillere på banen. Teenageren og kærlighedspige/stemme.

Stykket er støttet af Statens Kunstråd.

Som scene har vi den store luftboble, som har forskellige billeder og videoer på sig igennem stykket. Vi har jordkloden, øjne, discokugle, sol og forskellige naturmiljøer. Der er forskellige rekvisitter med i stykket. Vi har hans lysende sko i blå og grøn, en vandmand, droner og hjelme. I stykket bliver der flere gange optaget live med en drone, som kærlighedspigen går rundt med, hvor videoerne bagefter bliver vist oppe på luftboblen.

”It´s all my fault” start kan man se på to forskellige måder. Den første måde stykket starter på, er at han bliver født. Han står under denne her hvide luftboble med vingerne foldet ind. Jorden, ude fra universet, bliver vist på luftboblen og drejer rundt, imens vi kommer endnu tættere på Jorden. Vi ser klimakatastrofer, overforbrug og generelt hvad der sker i verden. Efter noget tid begynder hans ben at ryste og han falder. En fødsel. Vi ser teenageren blive født og folde sine vinger ud.

Den anden måde, som vi kan se stykket på er det samme, bortset fra at han bliver født. Vi ser teenageren falder og flygter væk. Væk fra presset og væk fra alt. Han får sin krop over til en rumhjelm og tager den på, imens han fortæller en masse ”facts” om sig selv og menneskekroppen. Igennem hele skuespillet ser vi teenageren på en rejse imellem barn og voksen, og imellem venner og familie. Vi ser teenageren vokse og eksperimentere med tingene. Han stiller en masse forskellige spørgsmål til sig selv og får svar af nogle forskellige stemmer. Der er lige fra en rolig mor stemme, som fortæller at ”alt nok skal gå lille skat” til en beskyttende far, der fortæller at knægten skal huske kondom. Teenageren får også af vide flere gange af stemmerne, at han selv må styre og tage beslutningerne. Vi følger ellers teenagerens rejse igennem stykket og til sidst begynder teenageren at synge ”I wanna dance with somebody”, som er sunget og skrevet af Whitney Housten. Her møder vi så kærlighedspigen. Hun synger samme tekst og ser teenageren. De synger sammen og nyder hinandens fællesskab. Efter sangen er slut, slutter stykket og der bliver klappet løs. Fantastisk afslutning på et suverænt stykke. 

 
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Teaterfestival
Horsens Kommune - Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4 - 8700 Horsens
Tlf.: 7629 2308
teaterfestival@horsens.dk