layoutelementlayoutelement
 
Uppercut Danseteater: Ugly Douglas (Foto: Mathias Foley)

Uppercut Danseteater: Ugly Douglas

Anmeldelse skrevet af: Ida Grønhøj Torntoft, gymnasieelev på Horsens Statsskole

Søndag d. 18 September var det berømte og meget eftertragtede ”Uppercut Danseteater” en del af weekendens teaterfestival i Horsens. Her mødte både voksne og børn op på Horsens Ny teater med deres teaterbilletter i hænderne. 
I den store flotte teatersal havde folk sat sig til rette og lyset var blevet dæmpet, en glad og dunkende sang spillede i bagrunden,  da koregraf Mark Philip trådte op på scenen og præsenterede gruppen. Da musikken skiftede og gruppen, bestående af de fire mænd Luc, Lukas, Fathi og Raphaël   hoppede de en efter en midt ind på scenen og gjorde entre. Der var med det samme en fantastisk stemning i rummet, og alle klappede og var meget forventningsfulde for teaterstykket.   
Lyset blev slukket og der var nu helt stille, selv de små børn kunne tie.
Nu begyndte fortælling om den grimme ælling. De meget flotte og veltrænede mænd kom hoppende og springende ind på scenen, iført en løs top og udover den, en åben hvid skjorte, de have det største smil på deres læber, og de så alle meget glade  og klar til at vise deres show. Folk klappede og var allerede helt oppe i skyeren.

Stilheden bredte sig og en noget underlig og sjælden lyd blev spillet, lyset faldt ned på en af mændene, han bevægede skiftevis forskellige kropsdele i takt med lyden, han var ikke iført den hvide skjorte som de andre, men kun den løse top hvor man allerede kunne ane sveden, det var altså ikke nogen helt nem ting de skulle udføre. Han bevægede sig rundt på hele scenen, det så ud som om han ikke kunne styre hans egen krop, det var som om han var en raket som fløj til himlen, han var fuld af energi, men lige så stille døde den, energien forsvandt mens de andre stod stille i samme position. Musikken blev helt anderles, næsten hel mørk og skræmmende, manden uden skjorte blev nu skubbet frem og tilbage af de andre tre, han blev ydmyget uden ord, han faldt rundt på gulvet og kunne finde fodfeste.
I denne scenen kunne man virkelige se at den grimme ælling spejlede igennem.
Det blev igen mørkt og en ny lyd kom på, nu var det en ny mand som blev fremstillet, på gulvet var placeret en masse tøj, som han faldt rundt i, han prøvede at holde fast i et vidt klæde men en anden mand tog fat, og de to kæmpede om klædet, mens de havde deres kamp viklede de andre to sig ind i tøjet, til sidst endte den ene med hat og bukser og den anden med skjorte og tørklæde, den tredje som til sidst fik fat i tørklet viklede sig rundt i det. En efter en viste de sig frem på scenen med deres beklædninger, de følte sig flotte og anderledes, de havde et majestætisk udtryk i deres ansigt, et ansigt som viste at de ejede hele salen. Musikken passede perfekt ind, med de skiftende lyde og deres sjove udtryk, de fik publikum og ikke mindst mig  til at grine, de gjorde forestilling sjov, så nu selv de mindste kunne grine med, som de i starten af forestilling nok ikke kunne, da der var en meget mørk og trist stemning samt den uhyggelig musik. Tilbage stod den sidste med ingen ting, hvor de andre tre havde tøjet, her blev den ene udvist fra gruppen og det kunne tydligt ses, da de ikke var ens og de andre førte sig frem med noget som den sidste ikke havde.
Da der var ved at være gået de 40 minutter som forestilling varede, afsluttede Ugly Douglas deres show med et brag. Massere lys på scenen og høj og larmende musik, alle var iført det samme tøj og alle spruttede af energi som om de var klar til at gøre det en gang til. Alle  var en del af gruppen og der var ingen ”grimme ælling” mere. Publikum klappede og de bukkede fint farvel og løb ud fra scenen med maner. En fantastisk forestilling var nu slut og Ugly Douglas kunne nu slappe af.  Forestillingen havde virkelig taget folk med storm. De gav hver i sær deres forskellige færdigheder til dette stykke og sammen gør de et fantastisk stykke arbejde, Ugly Douglas er klart en forestilling som skal ses hvis muligheden er der, den er spænede, sjov og fuld af energi, den er seriøs og de får vist deres budskab i forskellig opførsler på scenen.
Jeg kan klart anbefale at man skal se Ugly Douglas!...

 
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Teaterfestival
Horsens Kommune - Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4 - 8700 Horsens
Tlf.: 7629 2308
teaterfestival@horsens.dk