layoutelementlayoutelement
 
Teater Fluks: CTRL+ALT+DEMENS (Foto: Sisse Dupont)

Teater Fluks: CTRL+ALT+DEMENS

Anmeldelse skrevet af: Maja, gymnasieelev på Horsens Statsskole

”Hvilket minde ville du nødigt glemme?” Det spørgsmål vækkede alle vores tanker i gang. Torsdag eftermiddag d. 14. september, 2017 var 17-årige jeg sammen med 2 piger inde og bruge ikke mere end en halv time, på at se den rørende teaterforestilling ”CTR + ALT + DEMENS” i Bytorv Horsens helt gratis. Vi havde ikke de største forventninger, men vi blev hurtigt positivt overrasket.
Stykket skulle forestille, at man kom på en sensorisk rejse gennem forskellige aspekter af demens. Det vil jeg i den grad også mene man gjorde. Som publikum følte man sig nemlig helt tæt på. Stykket er baseret på research, interviews og personlige oplevelser og virker derfor utroligt virkeligt. Stykket er for både unge og voksne.

Vi blev guidet ind i det første rum af den søde guide, som ellers ikke oplyste os om så meget. Det var et stort og mørkt lokale. I venstre side var der ikke andet end et bord med nogle stole om. Vi fik øje på en mand med langt skæg i noget også mørkt og meget dystert tøj. Hans blik så meget alvorligt ud, mens han snakkede meget forvirrende rundt til alle mulige retninger. Han viste os så hen til bordet. Her fortalte han en masse omkring livet på godt og ondt. Han gav os hver især et armbånd på der skulle symbolisere livet. Han holdt en stor saks op et par gange, mens han kiggede intenst på armbåndet. Han forklarede også, hvordan kræften rammer en langsomt og påvirker ens liv.

Næste akt var nok den mest rørende hvis du spørger mig. Her blev vi ført hen på en stol og skulle ellers lukke vores øjne, mens vi havde en gammel mands stemme i ørene. Det hele blev fortalt så man følte man selv var der. Jeg må nok erkende at jeg sad med lidt tårer i øjnene her. Manden/jeget blev frustreret over hvorfor og hvordan ens hukommelse bare forsvinder.

Det sidste rum vi kom ind i skræmte os lidt i starten. Vi kom igen ind i et meget mørkt rum, med en masse gamle møbler. En ung dame sad musestille. Hun tilbød os at sidde i hendes lille stue rettet mod de 3 flimmerkasser. Hun spillede en 17-årig der var inde og besøge sin bedstemor der var ramt af demens. Hun forklarede hvor forfærdeligt det var at høre på hendes kære bedstemor ikke kunne huske, at hun kom på besøg. Hun forklarede hvordan det blev værre og værre. Hvordan hun ville ønske, at hun kunne huske bare få af deres minder. Hun begyndte næste at græde mens hun fortalte. Tv’et tændte meget dramatisk og begyndte at rulle. Det sidste vi fik med os var spørgsmålet ”Hvilket minde ville du nødigt glemme?”.  

Det var helt klart en anderledes teaterforestilling, som stærkt kan anbefales.

 
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Teaterfestival
Horsens Kommune - Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4 - 8700 Horsens
Tlf.: 7629 2308
teaterfestival@horsens.dk