layoutelementlayoutelement
 
HiLS DiN MOR & Teater Vestvolden: Fucking Åmål (Foto: Karoline Lieberkind)

HiLS DiN MOR & Teater Vestvolden: Fucking Åmål

Anmeldelse skrevet af: Mia Højsgaard, gymnasieelev på Horsens Statsskole

Teaterstykket "Fucking Åmål" er baseret på en film af samme navn fra 1998. Stykket handler om to unge og meget forskellige piger, der begge bor i den lille by midt i ingenting kaldet Åmål. Stykket omhandler både seksualitet, selvmord, mobning og kærlighed, og vi ser dette gennem Agnes’ (tv. på billedet) oplevelser ved at være lesbisk og bo i en så lille by.

Scenografien i stykket er meget enkel. Den største del er baggrundskulissen, som er formet som et hus, med to vinduer og en dør og et neonskilt med teksten ’Fucking Åmål’ over døren. Dette kan ses på billedet ovenover. Vinduerne har gardiner som kan trækkes fra, så skuespillerne kan spille inde i dem, hvilket gør det muligt for skuespillerne at spille i flere forskellige rum på en gang. Udover dette gør de brug af lyserøde kasser, som kan flyttes rundt og stables og derved optræde som flere forskellige ting, f.eks. stole og borde eller bagsædet i en bil, og et ældre lyserødt fjernsyn, som kan trilles frem og tilbage på scenen.

Selvom der er mange forskellige personer i stykket, bliver de alle spillet af tre skuespillere; Mia Lerdam, Christine Sønderris og René Benjamin Hansen. Jeg var personligt meget imponeret over de tre skuespilleres indlevelse i de forskellige roller og specielt René Hansen, som både spillede far, fuckboy, lillesøster og handikappet pige – alle med lige stor indlevelse og vidunderlig skuespilteknik.

 
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Teaterfestival
Horsens Kommune - Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4 - 8700 Horsens
Tlf.: 7629 2308
teaterfestival@horsens.dk