layoutelementlayoutelement
 
Foto: Gudmund Thai

Anmeldelse: Goebbels' Time (Folketeatret)

Anmeldelse af Anna, 17 år, og Maria, 18 år, Horsens Statsskole.

Som vi satte os i den store sal i Horsens ny teater, spekulerede vi på, om vi ville kunne se det hele fra første række. Vores anelser viste sig at være overflødige, da skuespillerinden bogstavelig talt kom helt ud over scenekanten. Man blev straks draget ind i illusionen om at sidde i bunkeren med Goebbels. Hendes råb og skrig gjorde selv dem i bagerste række bange, og vi adlød straks hendes ordrer for ikke at få Goebbels på nakken.

De fremragende lyd- og lys effekter komplimenterede den store indlevelse fra skuespillerindens side til perfektion.

Gennem stykket gik sindsstemningen fra morsom til trist, til fascinerende, og tilbage til morsom igen som en emotionel rutsjebane. Ina-Miriam fangede vores opmærksomhed fra øjeblikket hun kom til syne på scenen, og til det sidste buk. Hun er i sandhed en fantastisk skuespiller, som virkelig kan bringe publikum ind i hendes verden.

 
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Teaterfestival
Horsens Kommune - Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4 - 8700 Horsens
Tlf.: 7629 2308
teaterfestival@horsens.dk