layoutelementlayoutelement
 

Anmeldelse: UpAbove (Tumble Circus)

Anmeldelse af Kirstine Feldinger, 15 år, Horsens Statsskole.

Spændende og nervepirrende gadeteater, med masser af humor og klovneri.

Forestillingen starter med at den kvindelige artist er gravid, og man fornemmer hurtigt, at der er en konflikt mellem de to artister. Under konflikten får de lavet flot akrobatik på gulvet ved hjælp af hinanden, og man bliver forundret over hvor stærke og smidige de egentlig er. Kvinden føder humoristisk nok en pude baby. De skændtes og river til sidst puden over.

Under hele forestillingen tager tingene en mærkelig drejning og der bliver skudt med sjove, kvikke bemærkninger konstant. Publikum er med under hele forestillingen, især da den kvindelige artist beslutter sig for at forlade manden og vælger en mand fra publikum som sin nye udkårne. Den mandlige artist vælger derefter også en kvinde som han alt for pinligt prøver at scorer. Uheldigt nok ender den udvalgte kvinde ved denne forestilling, med at forlade stedet i hast med et grædende barn - det er aldrig sket for dem før. De to artister bliver hylet ud af den et øjeblik, men forsætter med et flot hulahop nummer.

Man bliver fanget under hele forestillingen, og jeg er stadig meget forbløffet over deres afslutningsnummer. Luftakrobatik i frit fald hvor de kombinerede skønhed og råstyrke. De holdt spændingen lige til det sidste, og selvom det begyndte at regne, tror jeg at hele publikummet havde den førelse af, at de blev nød til at se slutningen.

Alt i alt en sjov og fantastisk forestilling – en kombination mellem cirkus, teater og komedie. Det er gratis og jeg vil helt klart anbefale folk at se det, hvis de vil have en skræmmende god oplevelse.

 
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Teaterfestival
Horsens Kommune - Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4 - 8700 Horsens
Tlf.: 7629 2308
teaterfestival@horsens.dk