layoutelementlayoutelement
 
Foto: Karoline Lieberkind

Hate Crime - en kærlighedshistorie

Anmeldt af: Nanna Frydensbjerg Nielsen, Horsens Statsskole, 1.g.

Publikum har så småt sat sig til rette på de opstillede bænke på Rådhustovet. Både børn, unge og ældre damer er at finde blandt publikum, og stemningen er fuld af forventning. Efter en kort velkomst fra dramatiker Thomas Lagermand Lundme, går forestillingen i gang. Lyden af musik der kommer nærmere, er måden denne forestilling startes på. Benjamin spillet af Rene Benjamin Hansen kommer cyklende, og forestillingen er nu i gang.

Efter Benjamin har løbet forvirret rundt på gulvet, møder vi Joe spillet af Johannes Lilleøre. Joe og Benjamin mødes igen efter sommerferien og deres begejstring for igen at se hinanden, gør det tydeligt, at de er bedste venner. Joe er inden sommerferien sprunget ud som bøsse, og da Benjamin spørger, om det ikke bare var for sjov og går over igen, er det tydeligt, at han er usikker omkring det, at Joe er sprunget ud. Hele stykket handler om Joe, der er sprunget ud som bøsse, og Benjamins tydelige forvirring omkring dette. Joe har fundet sig selv og er ikke længere i tvivl om hans seksualitet, hvorimod Benjamin er meget forvirret omkring dette og har svært ved at indrømme, hvem han endelig er. I stykket fremgår det meget tydeligt, at Benjamin er forvirret omkring, hvem han er, det ses især på hans kropssprog og ansigtsudtryk.

Stykket er utrolig godt fremført og skuespillernes indlevelse i stykket, får det til at virke meget livagtigt. De bruger utrolig meget deres krops- og ansigtsudtryk, hvilket giver stykket den seriøsitet som kræves. Man går fra stykket med tanken, hvad man selv ville have gjort, hvis man var i Benjamins situation. HILS DIN MOR´s ide med at lave ungt, oplysende, involverende og fordomsnedbrydende teater er i dette stykke meget vellykket og giver stof til eftertanke.   

 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Teaterfestival
Horsens Kommune - Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4 - 8700 Horsens
Tlf.: 7629 2308
teaterfestival@horsens.dk