layoutelementlayoutelement
 
Foto: Christoffer Brenke

Kvinde kend dit skab

Anmeldt af: Maria Brøste Wells (17), Horsens Statsskole

I dette forvirrende univers bliver der ikke sagt et ord. Publikum må fortolke stemninger og følelser ud fra skuespillernes kropssprog og de fire skabe, de bruger som rekvisitter.

Kvinde kend dit skab, er en danseforestilling uden sammenligning. Fra det øjeblik hvor det første skab bliver slæbt op på scenen af to svedige mænd i brune kedeldragter, ved man, at dette bliver noget specielt. Skuespillernes evne til at stable og flytte rundt på de fire skabe er utrolig og det blandet med Alice Carreris fantastisk smukke stemme, var det en fabelagtig oplevelse.

Men midt i denne fabelagtige oplevelse, begyndte jeg at undre mig over, hvad det egentligt var, jeg var vidne til. Selvom det var vildt underholdene, gik jeg ud fra forestillingen med følelse af, at jeg ikke var helt sikker på, hvad det var, jeg havde været vidne til. Alt den flytten rundt på skabe uden noget reelt formål - ikke noget der var klart for publikum i hvert fald, og som gjorde det svært at finde hoved og hale i. Det var først til sidst i forestillingen, da der blev sat en lille lidt utydelige film på, at jeg fik en følelse af, at jeg vidste, hvad det handlede om. Det jeg tror skuespillerne vil have frem er, at vi skal flytte rundt på vores skabe engang i mellemen. Altså, at vi ikke skal sidde for godt fast i de vaner og rutiner, vi har i hverdagen. De vil have os, publikum, til at prøve noget nyt, flytte lidt rundt på vores skabe, og se om vores liv så ikke bliver bare en smule sjovere af det.

Hvis du gerne vil se noget, du aldrig har set før og få en på opleveren, skal du tage ind og se Don*Gnus helt fantastiske forestilling Kvinde kend dit skab.

 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Teaterfestival
Horsens Kommune - Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4 - 8700 Horsens
Tlf.: 7629 2308
teaterfestival@horsens.dk