layoutelementlayoutelement
 
Foto: Hanne Nielsen (Fra workshoppen fredag under Horsens Teaterfestival 2016)

BEVÆGELSE

Rådhustorvet
Fredag 18.00

Alder: for alle
Varighed: 35 min.

NB! Udendørs forestilling – ingen billetbestilling.
Åbningstale ved borgmester Peter Sørensen.
Efter forestillingen byder Horsens Teaterfestival på et lille glas.

Hold øje med BEVÆGELSE i bybilledet henover weekenden.

I BEVÆGELSE er folk fra Horsens og byen selv omdrejningspunkt. Åbningen er rykket ud på Rådhustorvet, så der er plads til alle!

BEVÆGELSE er et mangfoldigt mix af to belgiske koreografer og instruktører, tre professionelle dansere og horsensianere i alle aldre med alle mulige baggrundshistorier. 

Forestillingen er skabt over worshop-forløb i marts, juni-juli og afsluttende prøveforløb i august-september.
Mere end 150 mennesker har været med i BEVÆGELSEn undervejs. Nu arbejder en dedikeret flok på at gøre forestillingen færdig frem til urpremieren den 15. september.

Kom og oplev velkendte situationer på helt nye måder med mennesker, som du måske kender. Det bliver både smukt og rørende at overvære hvordan professionelle og folk fra Horsens sætter Rådhustorvet i BEVÆGELSE. 

Forestillingen får sit eget program, med bidrag fra bl.a. instruktørerne, de medvirkende, Ida Krøgholt (ph.d og lektor, Institut for Dramaturgi, Aarhus Universitet) og Efva Lilja (Direktør og kunstnerisk leder, DanseHallerne).
Programmet lægges her på siden i digital form i starten af september, og kan rekvireres i trykt udgave på festivalen.   

Ives Thuwis og Gregory Caers er de to belgiske koreografer og instruktører, der sammen med folk fra Horsens og omregn, og danserne Helene Brøndsted, Pernille Sørensen og Mette Overgaard har skabt åbningsforestillingen BEVÆGELSE.

BEVÆGELSE er støttet af: Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, Nordea-Fonden, MÆRK BYEN, Spar Nord Fonde, Familien Hede Nielsens Fond og Aarhus 2017 (LightLens Extended og Ticket to Future Festival, udviklingsprojekt)

Samarbejdspartnere: DanseHallerne, lokale foreninger, Ungdomsskolen og Komediehuset. 

Indholdsansvarlig Ditte Felding, dfe@horsens.dk  
 


Horsens Kommunes byvåben

Horsens Teaterfestival
Horsens Kommune - Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4 - 8700 Horsens
Tlf.: 7629 2308
teaterfestival@horsens.dk